Lidt om mig...

Mennesket

Zden er en udsøgt fornøjelse at være sammen med, så længe han er alene. Derudover er han:

  • en usympatisk skiderik som har svært ved at forstå hvorfor det sku' være så fedt at stresse sig selv halvt ihjel - blot for at opnå en masse ligegyldigt fyld.
  • en ubesværet galning (h)vis sociale egenskaber kan måles i gram, og for hvem det absolut vigtigste er at kunne trække sig tilbage til sit eget lille sted uden unødig indblanding af andre.
  • en halvhjertet blegfis som finder det aldeles vigtigere at leve godt, rart og efter smagssansernes overbevisning, end efter elendige kloge hoveders anvisninger om hvad der er okay, sundt og rigtigt at fortære.
  • en kat hvis han da var et husdyr...
  • en gudsforladt synder.
  • en feelsome fyr som fuldstændig skamløst græder snot over det mest utrolige, kvalmsøde og banale.
  • faldet i den ornitologiske gryde som barn.
  • et musisk geni.
  • en alsidig fotograf, som herigennem prøver at finde en anden synsvinkel.
  • fuld af overbærenhed overfor menneskelige fejltagelser, for ellers ville han hade sig selv.
  • gæstfriheden selv selvom mange går og tror det modsatte - hans hjem er altid åbent for venner og bekendte, hvis blot de gir' deres visit til kende et par måneder i forvejen.
  • (fritids)alkoholiker.
  • formentlig halvt finsk målt på antallet af knivredskaber i hans besiddelse.
  • i en alder af 44 (og igen 47) gennemtjekket fysisk fra ende til anden, hvor det af mystiske årsager viste sig, at han er i nogenlunde stand!
  • lokalpatriot til fingerspidserne.
Og nå ja. Så lever han af endnu ukendte årsager i cølibat på 17. år...

Musikken

Jeg har lyttet intensivt til musik siden omkring de allertidligste teenageår, hvor jeg brugte det meste af min fritid på musikken sammen med mine to goe' venner Ib og Jesper. Vi lyttede til, læste om og dyrkede de forskellige bands, covers og tekster mere end den gennemsnitlige yngling. På det tidspunkt havde vi al vores musik på LP'er (dvs. jeg havde ingen endnu, men de to andre var tidligt begyndt på samlingerne), som vi kunne studere i timevis med deres ofte kunstfærdige indpakning og individuelle fremtoning. Hvem glemmer f.eks. Roger Dean's fantastisk smukke pladecovers, som specielt bands som f.eks. Yes gjorde brug af.

Mener at huske at min første egenkøbte LP var Gnags' "Den Blå Hund", og ellers var nogen af de første bl.a. Jean Michel Jarre's "The Concerts In China" og Roger Waters' "Radio K.A.O.S.". Jeg smugspillede også markant på min storebrors anlæg, når han ikke var hjemme. Bl.a. Jeff Wayne's "Musical Version Of The War Of the Worlds", Pink Floyd's "The Final Cut" og adskillige skiver af Mike Oldfield.

Vi dyrkede også det sene program på DR3 torsdag aften, hvor der (som det eneste sted i Danmark) blev pillet ved de styrende tendenser med masser af alternative bands, som vi kunne ligge vores lid til. Kan i flæng nævne eksempelvis Swans, Wiseblood, Woodentops og ikke mindst The Young Gods, som alle fandt deres vej til vores pladesamlinger via dén kanal. Unge år med store tanker og ukendte ord omkring yderligt gående musikgenrer. Senere blev vi vel i bund og grund de vilde (langhårede) unge i cowboystøvler, festival-armbånd og læderbukser, med den forskel til fælles at vi dyrkede de kreative strømninger fremfor at forsøge at smadre de kapitalistiske interesser.

Nu er læderbukserne lagt på hylden, og føddernes sundhed ligger højere på ranglisten end glæden ved cowboystøvler. Intet varer som bekendt evigt. Glæden ved musikken er dog ingenlunde forsvundet eller blevet mindre. Tværtimod. Lyttelysten er vel nærmest for stadig opadgående. Ikke mindst på grund af sjældne nye lydforbedrende indkøb af komponenter engang imellem, men også fordi en tinnitus har holdt sit indtog i mit liv, og den kan næsten udelukkende holdes i skak med musik og vellyd. Man tænker som bekendt sjældent over hvad man har, før det forsvinder.